Blog Image

Florida 2012

Delfiner og alligatorer

16. maj- Naples - Florida City Posted on Thu, May 17, 2012 03:33:03

Idag sov vi længe…. til ca. 7.45. I dag har det været gråvejr og lidt finregn et par gange, og så lige en enkelt ordentlig tordenbyge, men den kom heldigvis efter vi havde set det vi skulle og var kommet ind i bilen og på vej.

Vi startede dagen med at køre til Naples Pier, vi ramte ikke den helt rigtige parkeringsplads, så vi måtte lige gå et kort stykke på stranden, men her så vi også allerede den første delfin, der svømmede rundt ude ved molen, samtidig med at vi lige kunne få dyppet tæerne i havet.

Vi gik ud på molen, og Rasmus havde medbragt hans ny-indkøbte fiskestang, og han fik da også fisket lidt, men der var ikke rigtig noget der bed på, måske fordi han fiske med den forkerte madding. Andre bandt bare en god fisk på krogen og stak den ned i vandet, og efter et stykke tid, kom delfinen og tog fisken. Der var både en stor og en mindre delfin der svømmede rundt helt tæt på molen.

Så gik turen videre ad Highway 41 mod Miami gennem Everglades. Vi var lige et smut omkring Everglades City, hvor nogle af husene står på pæle, og hvor vi fik lidt at spise på et rigtig rustik hyggeligt sted på kajen, hvor airboats kom sejlene forbi.

Vi har set flere forskellige fugle og et par flade alligatorer, indtil vi kom til Oasis Visitor Center, hvor der lå masser af alligatorer.

Vi var også omkring Shark Valley, hvor vi slap for at betale de $10, det ellers koster at komme ind, da de allerede var gået hjem. Vi gik kun en kort tur ud af asfalt vejen, da det dryppede lidt, men også fordi der henne på vejen lå en alligatorer, og da vi kom tættere på åbnede det munden og kigge hen mod os, så vi vendte om og gik tilbage, da det også begyndte at tordne i det fjerne.

Da vi kørte fra Shark Valley begyndte det så småt at regne, og da vi kom lidt længere gav det så meget vand at vinduesviskeren måtte i højeste hak.

Vi kom også igennem Redlands, som er et stort landbrugs og gartneri område vest for Florida City/ Homestead, inden vi nåede frem til hotellet ved 18 tiden. Til aftensmad kørte Rasmus og mig hen og købte en pizza som vi spiste unden patio’en ude foran hotelværelset sammen med et par kolde øl.



Så skal der bades og shoppes….

15. maj - Sanibal & Miromar Posted on Thu, May 17, 2012 02:49:03

Vi startede dagen med en god gang morgenmad. Der var en maskine, hvor man kunne lave wafler, og tror da der blev til 6 stk til Rasmus, og ca. det samme til far. Efter morgenmaden tog Rasmus og mig i Tanger Outlet, som lå næsten lige ved siden af hotellet. Vi nåede kun to butikker, en sko butik og Calvin Klein, men kom dog tilbage til hotellet med 3 poser. I mellem tiden havde mor og far fået badet og gjort sig færdige.

Vi fik checket ud, og så gik turen vest på, over et par broer til Sanibel Island. Det koster $6 pr. bil for at køre derover. Vejret var lækkert med solskin, da vi kørte derover, men vi valgte at køre til Bowmann Beach længere nord på øen, og da vi nåede dertil var det blevet overskyet. Det gjorde dog ikke så meget, når der er ca. 30 grader, og hav vandet ca. det samme, og Rasmus blev da også rød på skuldrene, selvom der var overskyet.

Vi badede i ca. 2 timer, inden vi kørte videre mod Miromar Outlets, det bedste Outlet vi har kender. Tror der gik 4-5 timer med shopping, uden at nogle blev frygtelig trætte af det, da der var indlagt kaffepause på Starbucks. Det lykkedes os at få plads til det hele i bilen, men den var godt pakket.

På vej til hotellet kørte vi omkring en Outback Steakhouse, hvor vi fik et Blooming Onion, og derefter 4 gange bøf. Mændene fik de største de havde på menukortet, og de endte da også med at blive rimelige stille jo længere i bøffen de kom…. Ingen gik (heller ikke) sulten fra bord denne aften.

Vi ankom til hotellet omkring kl. 22.30, mændene fik en kop kaffe, og derefter gik vi i seng.