Blog Image

Florida 2012

Kennedy Space Center

13. maj - Kennedy Space Center Posted on Mon, May 14, 2012 02:59:18

I nat har vi sovet i campinghytte på Koa Titusville. Hytten var rigtig fin, med både toilet og køkken, en dobbeltseng og en køjeseng, men dog så stor, at Rasmus og mig kunne sove begge i den underste køjeseng. Vi havde handlet ind i aftes, så vi havde morgenmad i køleskabet. Ved hver hytte er der et bord og bænkesæt, så der blev morgenmaden indtaget omkring kl. 8. Vi var vågnet omkring kl. 7, så vi er ved at have fundet ud af tidsforskellen.

Efter at have fået et bad alle sammen, kørte vi ud til Kennedy Space Center. På vej ud af campingpladsen faldt der lige pludselig et firben ned på kølerhjelmen af bilen, så røg det over på sidespejlet, og faldt til sidst af da vi kørte op på motorvejen. I Kennedy Space Center var der ikke så mange mennesker så det var rigtig dejligt. Vi gav 45 $ pr. mand for at komme ind, mor og far slap dog lidt billigere, da de er seniors. Vi startede med at gå hen og tage den guidede bustur der var med i billetten. På vej til første stop på ruten, fortalte chaufføren en masse om det vi skulle ud og se, og om de ting vi kørte forbi.

F.eks. fortalte han, at det stor amerikanske flag, der er på den bygning, hvor de bygger raketterne, hver stribe på flaget er lige så bredt som en bus. Den svare i højden kun til en 52 etagers bygning, men dens størrelse gør den til verdens 3. største hvis man ser på rumfang. Faktisk svare rumfanget til 3,75 empire state buildinger. Det er verdens største et etagers bygning…… det er en kæmpe bygning!!!!

Det første sted vi blev sat af, var der et lille museum vi var inde og se, hvor der bl.a. blev vist en film om, hvordan rumraketterne var sat fast til div. stativer inden de blev sendt af sted. Der var også et observatorium vi var oppe i, hvor vi kunne se ud over hele området.

Næste stop var ude ved Apollo/Saturn Center. Først kom vi ind og se en film om alt optakten til starten på rumfarten i amerikansk historie, og om hvordan præsident Kennedy, efter flere mislykkede amerikanske forsøg ud i rummet, i en tale annoncerede, at amerikanerne skulle være de første til at lande på månen.

Efter den film, blev vi lukket ind i et andet rum, hvor de originale kontrolpulte fra opsendelserne var, og hvor man ligesom fulgte hele optakten til en opsendelse.

Da filmen var færdige kom vi ind i et kæmpe rum hvor Saturn og Apollo raketterne var udstillet….. de er kæmpe store.

Vi brugte noget tid på at gå og kigge på de forskellige ting, der var udstillet. Jeg måtte dog lige udenfor og have varmen et par gange, da de havde skruet rimelig godt op for airconditionen.

Vi var også ude og se Rocket Garden, med gamle pensionerede raketter, inden vi kørte tilbage af mod campingpladsen, med et lille smut omkring Walmart og handle lidt til aftensmaden.

Vi var tilbage omkring 17 tiden, og har brugt resten af dagen på at slappe af, gå en tur på campingpladsen og grille. Vejret har ikke været så solrigt idag som igår, men når temperaturen alligevel er omkring de 28 grader, gør det ikke så meget.



Sea World

12. maj - Sea World Posted on Sun, May 13, 2012 04:31:01

I dag vågnede vi omkring kl. 6, eller det gjorde de to “unge”, de ældre sov lidt længere, men de har også været oppe og lege med airconditionen i natsmiley

Vi fik os et bad, hvilket var tiltrængt efter en lang dags flyven igår, inden vi gik ned og fik morgenmad. Der var fint med morgenmad med alt muligt forskelligt. Vi fandt et bord udenfor og sad og spiste, vejret var dejligt selv kl. 8 om morgene var det stropbluse og shorts vejr. Meget fint at vi sad ude, da både mor og far, synes de ville sidde og spilde deres mad, far hældte sirup i skødet og mor juice i sandalen….. som Rasmus sagde, hvis de kunne sidde ordentlig, kunne de komme mange fine steder med hen smiley

Vi pakkede vores ting og kørte til Sea World, hvor vi har tilbragt hele dagen, med at se de forskellige shows og diverse dyr. Vi fik også rørt ved nogle rokker, rimelig slimmede at mærke på, og så var vi nede og fodre delfiner.

Vi var også ind og se/prøve en helikopter simulator tur inden man kom ind hvor man kunne se beluga hvalen…. det var ikke lige den bedste oplevelse, da både mor og mig blev rimelig dårlige, så de næste par timer gik med at blive friske igen.

Så gik turen øst og lidt nord på, mod Titusville ude ved Kennedy Space Center, hvor vi har lejet en campinghytte. Manden i reception var rigtig venlig, og fortalte også hvor vi kunne finde ting i nærheden. Hytten er rigtig fin, lidt mere udstyret end dem vi før har prøvet at bo i, da vi både har lille køkken, toilet og bad her. Vi kørte en tur i et Publix supermarked og fik handlet aftensmad, drikkevare og morgenmad til imorgen.

Mette



Turen går til Florida

Afrejse Posted on Sat, May 12, 2012 13:01:30

Så kom dagen / morgenen hvor vi skulle afsted…. tror vi alle sammen stod op omkring kl. 5. Vi hentede mor og far, og alle kufferterne passede fint i Ford Focus’en. Afsted mod Billund, hvor Rasmus satte os andre 3 af, og kørte over og parkerede vores bil i LEGO’s parkeringshus.

Vi havde checket in hjemmefra, så manglede bare at få vores boardingkort, og derefter hen og aflevere vores kuffert…. det gik hurtigt da der ikke var andre i køen.

Turen til Amsterdam gik fint, faktisk lettede vi fra Billund 15-20 min før tid, og var derfor også i Amsterdam før tid, hvilket var rigtig fint, da vi kun havde havde 1 time og 10 min at skifte i, men det passede med at vi gik fra det ene fly til det andet. Vi ventede heller ikke rigtig ved hverken paskontrollen eller ved sikkerhedstjekket ude ved gaten.

Vi havde fået gode pladser i flyet, to og to, lige bagved hinanden. Vi blev sørget godt for, fik rigelig med mad og drikke under hele flyveturen.

Ankomst til Atlanta blev lidt mere et gedemarked end vi før har prøvet, da der var rimelig lang kø ved paskontrolen/immigrationsmyndighederne, og da vi endelig kom til, var det ved et rigtig surt æsel, en meget mørk amerikansk mand, med navnet White. En af dem der rigtig nød at være en autoritet, og vi nåede da også at blive irettesat et par gange inden vi var færdig…. Velkommen til Amerika!!!!
Videre hen og finde kufferterne, bære dem igennem tolden, og aflevere dem igen og så videre til security check. De, lidt over to timer, vi havde til at skifte i gik hurtigt.

Efter landing i Orlando skulle vi have fundet vores lejebil, men det var der også andre der skulle, så det gik der også lige lidt tid. Manden i biludlejningen forsøgte at sælge os en opgradering (som “kun” kostede 600 kr ekstra), men vi takkede pænt nej. Da vi kom ud til garagen skulle vi bare gå hen til der hvor der stod Mid- Suv, og så kunne vi bare tage den vi ville have, og den vores 4 kufferter kan være i. Det blev til en Jeep Liberty, og vi lige præcis kan have det hele i.

Vi havde heldigvis ikke så lang til vores hotel, som vi fandt rimelig nemt med vores GPS, som vi havde med hjemme fra.

Aftensmaden troede vi skulle være sushi på en restaurant vi før havde prøvet, men den var lukket i mellemtiden, så det blev den nemme med mad fra supermarkedet, hjem og spise og derefter i seng.



4 dage…. afrejse Florida

Afrejse Posted on Mon, May 07, 2012 19:23:12

Så er der kun 4 dage….. det bliver så skønt at sætte sig i flyveren på fredag, slappe af og nyde at nu går turen over til varmen, og en god lang ferie.

Jeg har haft fri i dag, da mit arbejde har været lukket pga. Giro d’Italia som jo lige kom et smut forbi Horsens. Men efter en god lang weekend i Lalandia med hele Rasmus’ familie, var det skønt at have fri i dag, så jeg kunne få styr på alt vasketøjet. Så nu er vi klar til at få pakket kufferterne, og lige arbejde de sidste 3 dage inden ferien….



Ruten

Ruten Posted on Sun, March 11, 2012 22:21:05

Vi har igen planlagt en rute for vores tur, som ser således ud:

Vi har nogle ting vi regner med at skulle se, bl.a. :
Orlando – Seaworld
Titusville – Kennedy Space Center
Midt Florida – Landbrug og appelsinplantager
Fort Myers – Miromar Outlet og Sanibel Island.
Naples – Naples Pier og Marco Island
Everglades – køreturen gennem.
Florida City – Everglades og Schnelbly Winery
Køretur ned over The Keys – Turtle Hospital
Key West
Miami – Art Deco og Miami Beach
Fort Lauderdale



Planlægning

Planlægning Posted on Sun, March 11, 2012 20:15:39

Så går turen igen til Florida, denne gang skal Mette’s forældre med, så det bliver rigtig spændende at skulle vise dem det hele, og igen har vi valgt at arrangere det hele selv.

Denne tur bliver igen en 12 dages tur.

Flybilletter:

Flybilletterne købte vi i slutning af Januar gennem KLM. Først havde vi egentlig forhåndsreserveret returbilletter til Miami fra Billund, vi skulle lige finde ud af om vi kunne få fri fra arbejde, men valgte efterfølgende at bestille nogle andre billetter.
Vi fandt ud af, at vi gerne ville se Kennedy Space Center, så derfor ville det være smart at flyve til Orlando, og billetterne blev kun ca. 100 kr. dyrere pr. billet.

Vores flyrute ser således ud:

Udrejse:
Billund – Amsterdam – Atlanta – Orlando. (KLM + Delta Airlines)

Hjemrejse:
Miami – Paris – Billund. (Air France)

Hoteller:

Orlando : Baymont Inn & Suites – Florida Mall
Youtube af hotellet : http://www.youtube.com/watch?v=phhzLiWb-3s

Titusville / Kennedy Space center :
Koa Titusville

Fort Myers :
La Quinta Inn & Suites Ft. Myers – Sanibel Gateway

Naples :
La Quinta Inn & Suites Naples Downtown

Florida City :
Travelodge Florida City

Key West : Blue Marlin Motel

Miami :
Fairfield Inn & Suites by Mariott

Fort Lauderdale / Hollywood :
Hollywood Beachside Boutique Suites

Billeje:
Denne gang prøver vi at leje gennem Holiday Autos, da vi har haft gode erfaringer med dem i Europa, og de er de billigste. Tidligere har vi lejet gennem FDM-Travel, da de havde alt med i forsikringer, men vi har fundet ud af, at flere at de forsikring vi har betalt for, er vi dækket af gennem vores forskellige forsikring vi har med hjemmefra.

Denne gang har vi valgt at leje en midsize SUV, en Ford Escape el. lign. til 2595 kr inkl. 3 ekstra fører og en tank benzin.

Bilen henter vi ved Alamo i Orlando og aflevere den igen i Miami.



« Previous