Jeg vågnede kl. 06, gik hen og kiggede ud af vinduet…. Regnen styrtede ned. Så kunne man jo lige så godt gå i seng igen og sove et par timer mere. Morgenmaden på hotellet var ikke noget særligt, lidt juice, toast, kage og kaffe. Vi fik pakket det hele sammen og ind i bilen, og Rasmus fandt ud af, at de rejer han havde købt i rå tilstand, og som han havde ladet ligge i bilen, sagtens kan blive tilberedt i en varm bil, dog lugtede de ikke så godt. Så resten af turen ligger de ude under motorhjelmen.
Første stop på vej mod Miami, var kun et par km væk, nemlig Smathers Beach, en af de offentlige strande i Key West. Der kom også lige et brudepar og blev viet på stranden, sammen med alle deres gæster. Der kom også et enkelt cruise skib i det fjerne, som vi til sidst blev enige om, var fra Disney Cruises.
Herunder: Turen tilbage over 7 mile bridge. Keglerne var stillet op, da der blev afholdt et eller andet Bridge Run, vi så ihvertfald mange løbere, nogen så mere trætte ud end andre.
Herunder: Rasmus fisker med sine bil-varme-tilberedte rejer. (Han fangede ikke noget). Det gjorde tilgengæld dem der stod ved siden af, de hev lige en hav op.
Herunder: Vi besøgte The Turtle Hospital, og fik rundvisning og foredrag og fik lov at fodre nogle af beboerne.
På Turtle Hospital der også bor leguaner.
Efter Turtle Hospital gik turen videre nordpå, og der blev efterhånden mere og mere roligt i bilen, Rasmus gav et ordentlig nik på et tidspunkt, så han selv blev helt forskrækket.
Vi havde aftalt at gøre et stop ved Mrs. Macs Kitchen, og det passede også med at vi alle trængte til at komme ud og strække benene. Vi delte to Key Lime Pie, mændene fik et par kopper kaffe, og damerne delte en Key Lime Freeze – en lime Milkshake.
Vi fandt vores hotel ved hjælp af GPS’en, ellers havde vi nok ledt endnu, da der bare er veje overalt, og hvis man ikke er godt kendt eller har en GPS, kan man meget let bliver væk for sig selv.Det er et rigtig fint hotel, hvor vi har fået et værelse på 3 sal, med udsigt til Miami Airport, så flyene letter lige hen over hovedet på os. Aftensmad hentede Rasmus og jeg på Latin Cafe, et sted hvor de knap snakkede engelsk, men vi fik vores sandwich, og der var rigeligt med mad.