Turen i dag er ikke så lang, kun ca. 50 km. Så vi brugte lidt tid på at
spise morgenmad på hotellet, inden vi pakkede tingene sammen og kørte.

Da
vi kørte fra hotellet, gik turen til Bayside Market Place, hvor der er
mulighed for at komme på diverse sejlture ud fra. Her er også en masse
små butikker, restauranter og barer. Vi fik bl.a. købt en amerikansk
nummerplade til samlingen, en for hver stat vi har været i. Ved Bayside
Market Place er man også rimelig tæt på Miami’s skyline af højhuse.

Efter at have kigget på højhuse kørte vi et smut over på Dogde Island,
som er der hvor alle de store cruise skibe ligger til. Der lå også en
enkelt hvor passagererne var ved at ankomme til, Carnival Valor. Vi
kørte videre over et par broer via MacArthur Causeway over til Miami
Beach. Vi var dog ikke de eneste der havde fundet på at køre en tur ad
Ocean Drive, så vi måtte opgive at finde en parkeringsplads, men til
gengæld var der så meget tratik, at det gik så langsom nordpå, at vi
sagtens kunne nå at se en masse, og tage en masse billeder.

Vi
fortsatte af nord på langs kysten til vi nåede vores hotel i Hollywood.
Vi var der allerede ved 13 tiden, ca. 2 timer for tidligt til at checke
ind, men vi spurgte alligevel og dem var muligt, og om vi ellers bare
måtte parkere bilen og gå til stranden. Det ene af vores værelser var
klar, så der fik vi lov at få, og det andet ville være klar en halv time
senere. Mor og far fik det værelse der var klar, så vi bar alle deres
ting derop, og så skiftede vi ellers til badetøj og gik til stranden,
som ligger 100-200 m fra hotellet.
Godt vi havde købt os en parasol i Walmart i starten af turen, til den nette sum er ca. $12, for der var ca. 30 grader i luften. Vandet var ca. 28 grader, lækker sandstrand….. så bliver det ikke meget bedre. Lige med undtagelse af den krabbe, der bed mig i storetåen på vej op af vandet.

Aftens maden spiste vi næsten på stranden, på en restaurant der hedder Sugar Reef grill.