I nat har vi sovet i campinghytte på Koa Titusville. Hytten var rigtig fin, med både toilet og køkken, en dobbeltseng og en køjeseng, men dog så stor, at Rasmus og mig kunne sove begge i den underste køjeseng. Vi havde handlet ind i aftes, så vi havde morgenmad i køleskabet. Ved hver hytte er der et bord og bænkesæt, så der blev morgenmaden indtaget omkring kl. 8. Vi var vågnet omkring kl. 7, så vi er ved at have fundet ud af tidsforskellen.
Efter at have fået et bad alle sammen, kørte vi ud til Kennedy Space Center. På vej ud af campingpladsen faldt der lige pludselig et firben ned på kølerhjelmen af bilen, så røg det over på sidespejlet, og faldt til sidst af da vi kørte op på motorvejen. I Kennedy Space Center var der ikke så mange mennesker så det var rigtig dejligt. Vi gav 45 $ pr. mand for at komme ind, mor og far slap dog lidt billigere, da de er seniors. Vi startede med at gå hen og tage den guidede bustur der var med i billetten. På vej til første stop på ruten, fortalte chaufføren en masse om det vi skulle ud og se, og om de ting vi kørte forbi.
F.eks. fortalte han, at det stor amerikanske flag, der er på den bygning, hvor de bygger raketterne, hver stribe på flaget er lige så bredt som en bus. Den svare i højden kun til en 52 etagers bygning, men dens størrelse gør den til verdens 3. største hvis man ser på rumfang. Faktisk svare rumfanget til 3,75 empire state buildinger. Det er verdens største et etagers bygning…… det er en kæmpe bygning!!!!
Det første sted vi blev sat af, var der et lille museum vi var inde og se, hvor der bl.a. blev vist en film om, hvordan rumraketterne var sat fast til div. stativer inden de blev sendt af sted. Der var også et observatorium vi var oppe i, hvor vi kunne se ud over hele området.
Næste stop var ude ved Apollo/Saturn Center. Først kom vi ind og se en film om alt optakten til starten på rumfarten i amerikansk historie, og om hvordan præsident Kennedy, efter flere mislykkede amerikanske forsøg ud i rummet, i en tale annoncerede, at amerikanerne skulle være de første til at lande på månen.
Efter den film, blev vi lukket ind i et andet rum, hvor de originale kontrolpulte fra opsendelserne var, og hvor man ligesom fulgte hele optakten til en opsendelse.
Da filmen var færdige kom vi ind i et kæmpe rum hvor Saturn og Apollo raketterne var udstillet….. de er kæmpe store.
Vi brugte noget tid på at gå og kigge på de forskellige ting, der var udstillet. Jeg måtte dog lige udenfor og have varmen et par gange, da de havde skruet rimelig godt op for airconditionen.
Vi var også ude og se Rocket Garden, med gamle pensionerede raketter, inden vi kørte tilbage af mod campingpladsen, med et lille smut omkring Walmart og handle lidt til aftensmaden.
Vi var tilbage omkring 17 tiden, og har brugt resten af dagen på at slappe af, gå en tur på campingpladsen og grille. Vejret har ikke været så solrigt idag som igår, men når temperaturen alligevel er omkring de 28 grader, gør det ikke så meget.
Ja, vi har så også haft overskyet i dag men alligevel omkring de 12 grader!!!!!!
Tjek lige tegnsætningen, sat af en der har lært om kommaer hele dagen.